Oplæg til trepartsmøde d. 7. maj 2009

04.05.09
Arbejdsmarkedskommissionen offentliggør i dag oplæg til drøftelse mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter

Arbejdsmarkedskommission præsenterer i oplægget sine foreløbige overvejelser om forslag, der kan øge beskæftigelsen og styrke de offentlige finanser.

Kommissionen fokuserer i dette oplæg særligt på, hvordan beskæftigelsen kan øges blandt personer med nedsat arbejdsevne. Målet er, at ingen personer skal tilkendes førtidspension, med mindre det er helt sikkert, at de aldrig vil kunne blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedskommissionen vil derfor foreslå et nyt udviklingsforløb.

Herudover præsenterer kommissionen bl.a. sine tanker om, hvordan fleksjobordningen kan justeres. Hensigten er at målrette ordningen og sikre, at fleksjobansatte – ligesom andre grupper på arbejdsmarkedet - får en økonomisk gevinst, hvis de yder mere.

Oplægget skal debatteres 7. maj i Finansministeriet. Mødet er det sidste i treparts-kredsen, inden Arbejdsmarkedskommissionen den 20. august 2009 fremlægger sine endelige anbefalinger.

Mødemateriale:

Resume af oplægget

Arbejdsmarkedskommissionens oplæg til trepartsmødet d. 7. maj 2009