Ingelise Bogason

Ingelise Bogason (f. 1949) er Cand.mag. i Samfundsfag og Historie fra Københavns Universitet i 1975. I 12 år var hun gymnasielærer og studievejleder. I 1987 skiftede hun retning og forlod jobbet som gymnasielære til fordel for en stilling i Dansk Data Elektronik, hvor hun varetog mange forskellige funktioner i de 8 år, hun var ansat.

I 1995 blev Ingelise Bogason salgs- og marketingdirektør i CSC Denmark. Efter 7 år i forskellige stillinger, bl.a. HR direktør og country manager, blev hun adm. direktør i CSC Denmark i 2002. I 2005 blev hun tilbudt stillingen som adm. direktør i ingeniørvirksomheden ALECTIA, det tidligere Birch & Krogboe. Virksomheden har siden gennemgået en stærk udvikling. De økonomiske resultater er kraftigt forbedret, der er udviklet nye forretningsområder, opkøbt 5 virksomheder og ALECTIA er gået fra at kun have omsætning på det danske marked til at omsætte 30 % på de globale markeder.

Ingelise Bogason er næstformand i Bankinvests Bestyrelse samt bestyrelsesmedlem i Copenhagen Capacity og Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Ingelise Bogason er vokset op nord for København, og er flyttet til Holmen for nogle år siden for at komme tættere på bylivet. Hun er gift og har to voksne børn og tre børnebørn, som hun prioriterer tid til i weekenderne.

Ingelise Bogason