Hans Bach

Hans Bach (f.1955) tog i 1998 sammen med Anne-Birte Kylling initiativ til at etablere Discus A/S som beskæftiger sig med de menneskelige ressourcer på arbejdsmarkedet. Han har gennem 15 år arbejdet med Corporate Social Responsibility i dansk og international sammenhæng, og med en række arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger.


Hans Bach har forestået en række undersøgelser af personalepolitisk praksis og samspil mellem virksomheder og det omgivende samfund i Europa, USA og Asien. Med baggrund i disse har han op gennem halvfemserne bidraget til udvikling og forståelse på en række områder inden for Corporate Social Responsibility, nationalt som internationalt. Hans Bach har deltaget i en række nationale og internationale fora i form af ekspertgrupper og paneler, og han har bidraget til en lang række publikationer på området.

Han har været idéudvikler og haft ansvar for adskillige konkrete personalepolitiske udviklingsprojekter og for projekter med fokus på udvikling af samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og andre aktører. Han har desuden haft ansvar for udvikling og gennemførelse af undersøgelser og evalueringer af regional og lokal praksis inden for integration, forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet og for udarbejdelse af handlingsplaner på beskæftigelsesområdet.

Endelig har han haft ansvar for en række seniorpolitiske initiativer såvel konkret på enkeltvirksomheder, og bidraget til en række nationale kampagner og initiativer på området

Hanas